Om os

zentuvo - visualizing dreams!


zentuvo er Skandinaviens største leverandør af visualiseringstjenester til ejendomsbranchen. Selskabet blev etableret i 2000, med det formål, at levere kvalitetsbevidste foto- og logistikløsninger til ejendomsmæglere.

Med hovedkontor i Nørresundby, og et omfattende netværk af professionelle fotografer landet over, betjener vi både store og små kunder, som ønsker at markedsføre boliger på den mest optimale måde. Sammen med vores fotografer, arbejder vi med at være først i feltet, for at udvikle og tilbyde et bredt spektrum af visualiseringstjenester til ejendomsbranchen. Derudover vægter vi det højt, at være en åben og tilgængelig virksomhed, da det harmonerer med hele vores måde at arbejde på.

Alle i zentuvo er stolte af at arbejde i en innovativ virksomhed, hvor de, som er i kontakt med os, skal opleve at vi er professionelle og entusiastiske medarbejdere, som ønsker at levere de bedste produkter hver eneste dag. 


Corporate Social Responsibility


Vi tager del i det sociale ansvar og viser vores interesse for det globale samfund. Derfor varetages vores billedbehandling af en underleverandør, som er beliggende i Thailand. Det er essentielt – og i harmoni med resten af vores forretning - at dette arbejde udføres på en troværdig, etisk og ansvarlig måde. Vi har valgt den principbaserede tilgang til CSR, som er udtrykt ved ’FN’s Global Compact’. De 10 principper omfatter ordnede forhold indenfor; social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed.

Nedenstående tekst er et uddrag af vores kontrakt med underleverandøren, som dokumenterer, at vi tager disse hensyn:

Kundens forretningsaktiviteter er baseret på principperne om ’Corporate Social Responsibility’, som blandt andet er kommet til udtryk i ’UN Global Impact’s 10 principper. Kunden ønsker, at fremme en bæredygtig udvikling gennem ansvarlig virksomhedsdrift, der prioriterer miljømæssige, etiske og sociale hensyn. Desuden vil kunden ikke blive involveret i aktiviteter, der repræsenterer en risiko for involvering i uetisk adfærd, overtrædelse af menneske- eller arbejdstagerrettigheder, korruption eller skade på miljøet. "Underleverandøren" forventes at overholde disse principper og opfylde forpligtelserne i henhold til denne aftale, som er i overensstemmelse med disse principper.


Vi samarbejder med hele Nordjylland

BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, der arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Her samles en lang række af Nordjyllands stærke private og offentlige aktører og skaber netværk og samarbejde på tværs.

For zentuvo Danmark er det et strategisk skridt i den rigtige retning, da samarbejdet skal styrke vores innovative virksomhedsfilosofi. Gennem BrainsBusiness' mange seminarer, konferencer og netværksarrangementer, håber vi på, at synergieffekten ved at deltage i diskussionen om udviklingen på IKT-området, kommer os til gode 'up front'.


zentuvo Danmark på Facebook

Vil du have relevante nyheder vist på din Facebook-væg, så tryk 'Synes godt om'. Der er ikke tale om en overflod af nyheder, men derimod aktuelle begivenheder, som vedrører vores virksomhed.